On Demand Books

Jeg er i gang med at blive klogere på alt det dér med e-bøger, digitalisering og internettet, og i den forbindelse læste jeg om The Espresso Book MachineMed idé fra Jason Epstein (Amerikansk forlægger og redaktør) har man etableret On Demand Books og opfundet en maskine, der kan printe en bog på samme tid, som det tager at brygge en kop espresso. Og blot på størrelse med en gammeldags printer (sådan en af de store fra 90’erne), kan maskinen bruges i boghandlere og på biblioteker.

Personligt er jeg en af dem, der ikke ejer en e-bogslæser og nok aldrig kommer til det, for jeg ser ikke nogen fidus i, at skulle læse mine bøger på en skærm, og det begejstrer mig heller ikke, at jeg kan komprimere hele min bogreol til digitale filer, der kun fylder en tablet á la Kindle.

Jeg holder af den fysiske bog, der fylder pladsen op i min reol og er tung i vægt. Derfor blev jeg også ret begejstret, da jeg læste om The Espresso Book Machine, der er en Print-On-Demand maskine, som printer bøger fra et digitalt bagkatalog. Det digitale bagkatalog giver foreksempel mulighed for at printe bøger, der ellers ville være udgået fra forlaget.

The Espresso Book Machine er et eksempel på, hvordan de nye digitale muligheder godt kan forenes med den flere hundrede år gamle papirbog og bogtrykkerkunst.
Læs mere om The Espresso Book Machine og On Demand Books her http://www.ondemandbooks.com

Reklamer

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s