TI TYVE TREDIVE

TITYVETREDIVE

Titel: Ti Tyve Tredive (2013)
Forfatter: Per Bloch
Forlag: C&K Forlag
Tak til C&K Forlag for læseeksemplar.

Hvis man altid kun går ud til navlen, bliver man aldrig våd. Det gælder om at inhalere det der ikke er sket endnu. Også selvom man risikerer at blive spist af hajer. Det er forbundet med stor risiko at træde ned i et nyt bassin. I begyndelsen skal jeg lige orientere mig og sikre mig at der ikke er hemmelige sluser i bassinet hvor hajer kan komme ind. At svømme ud på det dybe er så voldsomt at jeg, for at holde det ud, må have mine tanker i et jerngreb. Der findes ikke hajer i danske svømmehaller, der findes ikke hajer i danske svømmehaller, der findes ikke… og hver gang gungrer ordene fra fliserne i bunden og kommer tilbage som ekkoet ”endnu, endnu, endnu…”

Eddie går tit i svømmehallen med sin far og lillesøster. Svømmehallen og hajerne der måske venter inde bag en hemmelig sluse, viser Eddies udfyldende forhold til virkelig og fantasi. Drømme, surrealistiske forestillinger og stemmer danner billeder i Eddies hoved, der sætter sig spor, som var det virkelige minder. Og hvad er så egentligt virkeligt og oplevet?

TI TYVE TREDIVE fortæller historien om Eddie, der som voksen søger en slutning på barndommens surrealistiske minder og følelser. Og i kalejdoskopisk form fortælles historien om Eddie gennem korte tekster, der springer i tid og fortæller.

PER BLOCK skriver poetisk, direkte og bevidst. Sproget kræver tiden, at man dvæler ved ordene og lader dem vække ens sanser. Og lader man ordene tage tiden fra én, vil man blive berørt. For gennem sproget inviteres læseren ind i Eddies virkelighed, hvor alt opleves med en enorm evne for at sanse de små og store ting.

Da jeg læste TI TYVE TREDIVE tænkte jeg flere gange, at ligesom mennesker kan beskrives som værende sensitive, så kunne man måske også beskrive TI TYVE TREDIVE som en sensitiv roman. En roman, der fordrer, at man tager tiden til at lytte til dens ord. Og lader fortællingen udfolde sig, i sit eget tempo.

Når jeg havde læst en af de enkeltstående fortællinger, der tilsammen udgør romanen, måtte jeg ofte lægge bogen fra mig et øjeblik. Og lige trække vejret. Puste mentalt ud. For pyha, hvor bliver verdens almindeligheder voldsomme, når man som Eddie evner en stor fantasi og oplever alt med lige dele nysgerrighed og utryghed. Men midt i tyngden findes der også en smuk lethed, som når man oplever Eddies kærlighed til omverdenen, familien og den første kæreste. Men utrygheden følger med, og er den konstante udfordring, som den voksne Eddie gerne vil rejse væk fra.

PER BLOCH er kendt som performancekunster og musiker under navnet Peerish. TI TYVE TREDIVE er hans debutroman.

Følg BØGER PÅ STRIBE på Bloglovin og Instagram

Advertisements

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s