Sandheden om Harry Quebert sagen

JoëlDicker

Titel: Sandheden om Harry Quebert sagen (2014)
Forfatter: Joël Dicker
Forlag: Rosinante
Tak til Rosinante for læseeksemplar.

Marcus Goldman er en ung succesforfatter, der bor i New York, har datet skuespillerinden fra en populær tv-serie og har tjent millioner på sin debutroman, som blev en bestseller. Det er nu et år siden succesen, og forlaget rykker for det næste manuskript fra den unge stjerneforfatter.

Det eneste problem er, at Marcus Goldman ikke har noget manuskript. Eller nogen idé til sin næste roman. Men så en dag ringer telefonen:

Det skete torsdag den 21. juni. Hele formiddagen havde jeg siddet i stuen og læst. Udenfor var det varmt, men det regnede – New York havde været hyllet i en lummer støvregn i tre dage nu. Omkring klokken et ringede telefonen. Jeg tog den, men troede først at der ikke var nogen i røret. Så hørte jeg en halvkvalt hulken.
– Hallo? Hallo? Hvem er det? spurgte jeg.
– Hun … hun er død.
Hans stemme var næsten uhørlig, men jeg genkendte den med det samme.
– Harry? Harry, er det dig?
– Hun er død, Marcus.
– Død? Hvem er død?
– Nola.
– Hvad? Hvad mener du?
– Hun er død, og det hele er min skyld. Marcus … Hvad har jeg dog gjort? Ved Gud, hvad har jeg dog gjort?
Han græd.
– Harry, hvad er det du taler om? Hvad er det du prøver at fortælle mig?
Han afbrød samtalen. Jeg ringede straks tilbage til hans fastnet nummer – intet svar. På hans mobil – uden held. Jeg blev ved med at forsøge og lagde flere beskeder på hans telefonsvarer. Men jeg hørte ikke mere fra ham. Jeg blev meget bekymret. På det tidspunkt vidste jeg ikke at Harry havde ringet til mig fra delstatspolitiets hovedkvarter i Concord.

Harry Quebert er en stor forfatter, og han har skrevet en af nationens store klassikere. En af de bøger, der er pensum i skolen. Og Harry er Marcus Goldmans tidligere universitetsunderviser, gode ven og læremester. Harry Quebert bor i Aurora, en lille idylisk landsby, og det er her, i hans have, at liget af Nola, der forsvandt for 30 år siden, er blevet fundet.

Efter telefonopkaldet tager Marcus Goldman til Aurora for at hjælpe Harry Quebert. Og hurtigt efter Marcus er ankommet, befinder han sig midt i et 30 år gammelt mordmysterie. For, for 30 år siden havde den dengang 30 årige Harry Quebert et forhold til den 15-årige Nola, der en sommerdag sporløst forsvandt. Og nu peger alle tegn og spor på Harry Quebert som Nolas morder.

Eller gør de? Marcus har sat sig for at finde ud af sandheden om sin ven og læremester, og som han arbejder sig frem i efterforskningen, nærmer han sig også manuskriptet til sin næste bog.

SANDHEDEN OM HARRY QUEBERT SAGEN er 700 sider lang. Men historien er så spændende, at det vist er de hurtigste 700 sider, jeg har læst. Lige indtil allersidste side læste jeg med stor spænding, og gang på gang, blev jeg overrasket over plottet. Det er et stærkt plot, der driver fortællingen frem og gør det svært at lægge bogen fra sig. Jeg skulle altid lige læse endnu et kapitel. Og så lige et til.

JOËL DICKER har skrevet en roman, der både er en krimi, en kærlighedshistorie og fortællingen om at ville skrive en stor roman. Og SANDHED OM HARRY QUEBERT-SAGEN er en bog, vi alle kan samles om – og jeg tror, at den bliver sommerens store (bog)hit.

JOËL DICKER (1985) kommer fra Geneve, men bor for tiden i London. Sandheden om Harry Quebert-sagen er solgt til udgivelse i 45 lande, og JOËL DICKER har modtaget flere priser for bogen bl.a. Le grand prix de l’Academémie Francaise.

Advertisements

3 Comments

  1. Hvis det ikke var fordi, jeg i forvejen havde sindsygt meget lyst til at læse bogen, så ville jeg helt sikkert have fået det nu. Den lyder altså simpelthen alt for spændende! Jeg må virkelig snart læse den 🙂

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s