Alt det lys vi ikke ser

bogblog 011bogblog 013
Titel: Alt det lys vi ikke ser
Forfatter: Anthony Doerr
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Politikens Forlag
Pr-eksemplar er modtaget fra Politikens Forlag

ALT DET LYS VI IKKE SER er smukt skrevet og storslået fortalt. Det er en roman, man aldrig glemmer. Og det er en af de bedste bøger, jeg har læst i 2015.

To børn vokser op, mens 2. Verdenskrig begynder og ender. Marie-Laure LeBlanc i Frankrig. Werner Pfenning i Tyskland. De vokser op på hver sin side af krigen, men tiden vil vise, at de har noget tilfælles. Noget, der forbinder dem på tværs af landegrænser.

Det er altid uretfærdigt, når krig går ud over uskyldige, men det opleves ekstra uretfærdigt, når krigen indtræder i to børns liv. Og det er barskt at få 2. Verdenskrig fortalt ud fra, hvordan den rammer Marie-Laure og Werner. Men det er også fuldt af håb, når der, krigen til trods, er (og opstår) mod og kærlighed.

Jeg vil gerne dele et af mine yndlingssteder fra romanen med jer.
Vi befinder os i Frankrig, hvor Marie-Laure (der er blind, væsentlig detalje) har ventet på sin far i bekymrende lang tid. De flygtede fra Paris, da tyskerne begyndte at bombe byen, og fandt ly hos farens bror i Saint-Malo, men faren måtte tilbage til Paris for at ordne et vigtigt ærinde (hvad, kan jeg ikke røbe).

Kapitlet, hedder “Plage du Mole”, og det giver et lille suk i hjertet. Det indeholder alt dét, der kendetegner romanen og gør den fantastisk. Og ja, jeg synes bare I selv skal læse med her:

Marie-Laures far har været væk i niogtyve dage uden at give lyd fra sig. Hun vågner til lyden af madame Manecs tunge sko der går op til anden sal, tredje, fjerde. Etiennes stemme på afsatsen uden for hans arbejdsværelse:
”Nej.”
”Han får det ikke at vide.”
”Hun er mit ansvar.”
Noget uventet viser sig i madame Manecs stemme: ”Jeg udholder det ikke et øjeblik længere.”
Hun går op ad det sidste trappeløb. Marie-Laures dør åbner sig med en knirken; den gamle kvinde går hen over gulvet og lægger en tung, knoglet hånd på Marie-Laures pande. ”Er du vågen?”
Marie-Laure ruller ind mod væggen og taler gennem sengetøjet.
”Ja, madame.”
”Lad os gå ud. Find din stok.”
Marie-Laure klæder sig på; madame Manec møder hende neden for trappen med en endeskorpe af et brød under armen. Hun binder et tørklæde over Marie-Laures hoved, knapper hendes frakke helt op til kraven og åbner hoveddøren. En morgen sidst i februar, og luften lugter af regn og vindstille.
Marie-Laure tøver og lytter. Hendes hjerte slår to, fire, seks, otte.
”Der er næsten ingen udenfor endnu, min ven,” hvisker madame Manec. ”Og vi gør ikke noget forkert.”
Jernporten piber.
”Et skridt ned, og så ligeud, sådan.”

Og nu vil jeg lige springe lidt frem i teksten. Det stykke, jeg springer over, er en beskrivelse af Marie-Laure og madame Manec, der går. Det er en beskrivelse af kolde brosten, som blindestokken sætter sig fast i, og regnen, der falder på tagene og Marie-Laures tørklæde.

”Madame?”
”Her er trapper, gå forsigtigt, ét trin ned, og to, så er du der, det er så nemt som…”
Havet. Havet! Lige foran hende! Så tæt på hele tiden. Det suger og buldrer og plasker og rumler; det løfter sig og udvider sig og falder over sig selv; Saint-Malos labyrint åbner sig i en portal af lyd der er større end noget hun nogensinde har hørt. Større end Jardin des Plantes, end Seinen, større end museets mest storslåede sale. Hun havde ikke kunne forestille sig det rigtigt; hun havde ikke fattet hvor stort det er.

Jeg synes, det er så smukt; beskrivelsen af Marie-Laures første møde med havet. Og smukt, hvordan Anthony Doerr skriver med sanserne, så havet fremstår levende og virkeligt. Det er lige før, jeg kan dufte saltvandet og høre bruset.

Hvad synes I om Marie-Laures møde med havet? Og har I læst ALT DET LYS VI IKKE SER?

Anthony Doerr (f. 1973) kommer fra Idaho, USA. Han har tidligere udgivet to novellesamlinger og romanen NOGET OM GRACE (2004), der udkommer på Politikens Forlag senere på året.
ALT DET LYS VI IKKE SER vandt Pulitzer prisen for fiktion i 2015.

Bonusinfo: Interview med Anthony Doerr, se det her.

Advertisements

1 Comment

  1. Åh, “Alt det lys vi ikke ser” er en fantastisk roman! Jeg nød hver én line og hver en side. Havde meget svært ved at lægge den fra mig. Det var den bedste bog jeg læst i 2015:-)

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s