Hypnotisørens kærlighed

Processed with VSCOcam with f2 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

Titel: Hypnotisørens Kærlighed
Forfatter: Liane Moriarty
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldereksemplar er modtaget fra Politikens Forlag

HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED er ikke til at slippe. Den er spændende som en tv-serie, og jeg ville altid lige læse et kapitel til. Og så lige et til.

I 2015 læste jeg THE HUSBANDS SECRET, der også er skrevet af LIANE MORIARTY. Og den var virkelig underholdende. Så da jeg modtog HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED, håbede jeg: bare den er lige så god. Jeg læste bagsideteksten, kiggede lidt på forsiden, åbnede bogen og læste de første par sider… og et øjeblik (eller hvad der føltes som et øjeblik) senere, så havde jeg læst 120 sider.

Resten af romanen læste jeg lige så hurtigt. Lige så opslugt. Og det er jo ikke fordi, at HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED er litterært mesterlig eller vil forandre dit liv, men den er underholdende. Lige så underholdende (og god) som THE HUSBANDS SECRET.
LIANE MORIARTY kan nemlig fortælle og stykke et plot sammen – så det egentlig er ganske imponerende.

HYPNOTISØRENS KÆRLIGHEDHED er den perfekte page-turner, der får verden til at stå stille, mens du læser den. Og så kan man jo altid spise slik til og nyde et par timer (der føles som minutter), hvor det kun handler om at læse.

Her er en lille forsmag på, hvad romanen handler om:

Hvad gør en mand interessant? Sådan rigtig interessant?

At han er pæn? Ja, det er godt –  og pæn, det ER Patrick, som terapeuten Ellen O’Farrell tumler ind i midt i sit i forvejen omtumlede kærlighedsliv. Han er også single, Patrick. Han har et godt job og det lader til, at han kan lide hende på samme måde, som hun kan lide ham.

Og så er der lige den ekstra ting, der gør ham virkelig spændende: Der er en anden, der vil have ham. Patrick har en stalker. Hans ekskæreste er slet ikke så færdig med ham, som han er med hende.
Og det er jo interessant.

Faktisk er det så interessant, at Ellen får uimodståelig trang til at møde hende. Til at lære stalkeren at kende.
Hun ved bare ikke, at lige præcis det, har hun allerede gjort.

LIANE MORIARTY (f. 1966) er fra Australien. Hun har udgivet fem romaner, der alle har ligget på bestsellerlisten – verden over. Læs mere om LIANE MORIARTY her.

Hvilken page-turner får din verden til at stille?

 

FØLG BØGER PÅ STRIBE
BLOGLOVIN  INSTAGRAM  TWITTER

Advertisements

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s