Erindringen er en kludepose


“kan du lide mig lidt?” spurgte hun 

“jeg kan lide dig meget,” svarede han
Hun steg på sporvognen, og de vinkede, som om de allerede ventede hinanden med længsel. 

⋅⋅⋅

Hun kunne være blevet professionel julepynter. Hun ville have nydt at gå rundt i store villaer og herskabslejligheder og udsmykke stuerne til jul. Nu afreagerede hun hos os. 

⋅⋅⋅

Og en kvinde, der var iført en strikket silkedragt, havde erklæret sig for overbevist maoist. Jeg kendte prisen på den dragt, der kunne mætte mindst 300 kinesere. 

⋅⋅⋅

Erindringen er en kludepose. Stumper af noget, der har været engang. Og min familie kasserede aldrig. 

♥♥♥

PLIGTEN TIL LYKKE, Dorrit Willumsen

Leave a Reply