Gilead

Processed with VSCOcam with f2 preset

GILEAD af Marilynne Robinson

Jeg blev altid så forbavset over, at de voksne tilsyneladende altid vidste, hvad man skulle gøre i enhver situation, at de vidste, hvad der ville være det rigtige.

De mennesker der ser lige igennem folk, yder aldrig én fuld retfærdighed, for de anerkender ikke de anstrengelser, man gør sig for at blive bedre, end man egentlig er, til trods for at det er så svært og er et udtryk for ens gode vilje og har fortjent lidt ros.

Jeg har altid holdt af formuleringen “at nære en vrede”, for mange mennsker passer på deres bitterhed, som om den var deres kæreste eje.

Det er vist påkrævet med mange flere bønner, men først vil jeg tage mig en lur.

Og når vi tror, vi beskytter os selv, kæmper vi i virkeligheden tit imod vores befrier.

Jeg sad og prøvede at komme i tanker om, hvad fuglene gjorde, inden telefontrådene blev opfundet. De må have været meget sværere for dem at sidde og hvile sig i sollyset, noget, de tydeligvis holder af.

Det jeg siger, er, at du skal forvisse dig om, at tvivlen og spørgsmålene er dine egne og ikke bare det overskæg og den spadserstok, der tilfældigvis er moderne lige her og nu for nu at udtrykke det sådan.

Hvis I vil vide mere om helvede, sagde jeg til dem, så behøver I ikke stikke hånden ind i flammen på et stearinlys, I skal bare tænke på det mest ondskabsfulde og ulykkelige sted i jeres egen sjæl.

– Marilynne Robinson, GILEAD (2004).

De bedste (hvert fald nogle af dem) citater fra GILEAD  af Marilynne Robinson. En klog bog, og Pulitzer Prize vinder, som jeg kan anbefale.

FØLG MED BLOGLOVIN INSTAGRAM FACEBOOK TWITTER

EAT PRAY LOVE

Screen Shot 2016-08-01 at 13.16.50

EAT PRAY LOVE

Titel: Eat Pray Love
Forfatter: Elizabeth Gilbert
Udgivelsesår: 2006
Forlag: Bloomsbury
Affiliate link: køb EAT PRAY LOVE

Det er aften. Det regner og regndråberne laver en skøn lyd, når de falder ind på vinduet. Jeg har drukket the og taget en trøje på. Selvom det er sommer, er det køligt.

Og så har jeg lige læst den sidste side i bogen EAT PRAY LOVE. En bog, som flere af jer, var glade for ovre på Instagram. Så jeg gik i gang med at læse med forventningen om, at der ventede mig en stor læseoplevelse. Måske ville jeg endda føle mig beriget på den der særlige måde, som kun bøger og kloge ord kan få en til at føle. Det håbede jeg.

Men nu har jeg læst EAT PRAY LOVE færdig, og jeg er ikke beriget. Jeg er forvirret. For selvom jeg ved, at det ikke er min nye yndlingsbog eller en bog, der har ændret noget som helst, så er der allligevel momenter, hvor det er stærkt, hvilken forandring forfatteren ELIZABETH GILBERT gennemgår. Og det er godt for hende. Men desværre synes jeg, at det alt for sjældent bliver mere end det.

EAT PRAY LOVE indeholder noget særligt, fordi den indeholder ELIZABETH GILBERTS personlige fortælling om nogle hårde år. Og om hvordan hun finder Gud og sin indre ro igen. Det er en særlig fortælling på den måde, at den betyder noget for GILBERT. Det er jo hendes liv, den handler om. Og da hun bliver glad igen, gør det også mig glad.
Men jeg synes ikke, at det er nogen litterær oplevelse for mig, selvom jeg føler med GILBERT.

Jeg ville gerne elske EAT PRAY LOVE, og jeg vil virkelig gerne synes, at GILBERTS oplevelser deler en visdom, eller, som der står på forsiden “the secret of life”.
GILBERT skriver ærligt om sin skilsmisse og den hårde udvikling, som hun må gennemgå bagefter. Og det kan være sympatisk og beundringsværdigt, når folk deler dét, der er ofte gemmes væk. Men er det god litteratur? Ikke nødvendigvis.
Det er en kunst at gøre sin egen sandhed, og sin egen virkelig, universel og vedkommende. Og EAT PRAY LOVE blev aldrig kunst for mig. Desværre.

Jeg kunne dog godt lide bogen på sådan en lidt tam 3 ud af 6 stjerner måden. Den er helt okay. Den var bare ikke så fantastisk, som jeg havde håbet. Og jeg har da også noteret et par af citater fra bogen, som jeg vil dele med jer.

You were given life; it is your duty (and also your entitlement as a human being) to find something beautiful within life, no matter how slight.

Faith is belief in what you cannot see or prove or touch. Faith is walking face-first and full-speed into the dark. If we truly knew all the answers in advance as to the meaning of life and the nature of God and the destiny of our souls, our belief would not be a leap of faith and it would not be courageous act of humanity; it would just be… a prudent insurance policy.
I’m not interested in the insurance industry. I’m tired of being a skeptic, I’m irritated by spiritual prudence and I feel bored and parched by empirical debate.
I don’t want to hear it anymore. I couldn’t care less about evidence and proof and assurances. I just want God. I want God inside me. I want God to play in my bloodstream the way sunlight amuses itself on water.

The former Catholic nun (who oguhtta know about guilt, after all) wouldn’t hear of it. Guilt’s just your ego’s way of tricking you into making moral progress. Don’t fall for it, my dear.

He tells me that there are many ways to find God but most are too complicated for Westerners, so he will teach me an easy meditation.
Which goes, essentially, like this: sit in silence and smile. I love it. He’s laughing even as he’s teaching it to me. Sit and smile. Perfect.
“You study Yoga in India, Liss?” he asks.
“Yes, Ketut.”
“You can do Yoga,” he says, “but Yoga too hard.” Here, he contorts himself in cramped lotus position and swuinches up his face in a comical and constipated-looking effort. Then he breaks free and laughs, asking, “why they always look so serious in Yoga? You make serious face like this, you scare away good energy. To meditate, only you must smile. Smile with face, smile with mind, and good energy will come to you and clean away dirty energy. Even smile in your liver.”

The word paradise, by the way, which comes to us from the Persian, means literally “a walled garden”.

I knew then that this is how God loves us all and receives us all, and that there is no such thing in this universe as hell, except maybe in our terrified minds. Because if even one broken and limited human being could experience even one such episode of absolute forgiveness and acceptance of her own self, then imagine – just imagine! – what God, in all His eternal compassion, can forgive and accept.


Har du læst EAT PRAY LOVE? Og hvad synes du om den?

 

Glasklokken

52b7b34d1df78f5aa1fa01dfbb6b8e0e

Photo fra Pinterest

b9e13d539892796db5f0d330275fff68

Sylvia Plath in Canada, 1959. Photo from Pinterest

d103dd463562c868cf665f0a6a70f2e4

Photo from Pinterest

e9e520b19fa781dbb936d1bd0b319bda

Photo from Pinterest

Der er må være nogle få ting, som et varmt bad ikke kan kurere, men jeg kender ikke mange af dem. Når jeg er så ked af det, at jeg er ved at dø, eller så nervøs at jeg ikke kan sove, eller forelsket i en jeg ikke vil få at se en hel uge, falder jeg sammen, og så siger jeg: “jeg tager et varmt bad.”

Buddy sagde, at han mente, der måtte være noget ved lyrik, når en pige som mig brugte hele dage på det (…)

Jeg ville ikke fotograferes, fordi jeg var ved at komme til at græde. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var ved at komme til at græde, men jeg vidste, at hvis nogen talte til mig eller så for meget på mig, ville tårerne flyde ud af mine øjne, og en hulken ville forlade min strube, og jeg ville græde en uge.
Jeg kunne mærke tårerne fylde mig og skvulpe inde i mig som vand i et glas, der ikke er i balance og er for fyldt.

I det hun forlod kontoret, klappede hun mig på skulderen med en lilla behandsket hånd. “Lad ikke den stygge by slå dig ud.”

Jeg hadede ham i samme øjeblik, jeg gik ind gennem døren. Jeg havde forestillet mig en venlig, grim, intuitiv mand, der så op og sagde: “Ah!” på en opmuntrende måde, som om han kunne se noget, som jeg ikke kunne se, og så ville jeg finde ord til at fortælle ham, hvorfor jeg var så bange, som om jeg blev stoppet længere og længere ind i en sort sæk uden luft, som der ikke var nogen vej ud af.
Så ville han læne sig tilbage i sin stol og støtte fingerspidserne mod hinanden som et lille spidst kirketårn og fortælle mig, hvorfor jeg ikke kunne sove, hvorfor jeg ikke kunne læse, og hvorfor jeg ikke kunne spise, og hvorfor alt hvad folk gjorde, forekom så dumt, fordi de bare døde til sidst.
Og så, tænkte jeg, ville han hjælpe mig med skridt for skridt at blive mig selv igen. Men sådan var dr. Gordon slet ikke.

Jeg havde håbet, at jeg ved min afrejse ville føle mig sikker og velinformeret om alt, hvad der lå forude – jeg trods alt blevet “analyseret”. I stedet for kunne jeg ikke se andet end spørgsmålstegn.

Jeg tænkte, at der burde være et ritual til, når man blev født for anden gang – flikket sammen, sat tilbage og godkendt på vejen.

– Sylvia Plath, Glasklokken.

FØLG MED BLOGLOVIN  FACEBOOK  INSTAGRAM  TWITTER

absorbing the wisdom

61c9eaa29b9812d2643c2ad45e028102

Photo from Pinterest

361d2d429d3d63d9a510682cd44ca692

Mark Twain at home, 1903. Photo Credt: Alfred J. Meyer.     Photo from Pinterest.

7cf212357be805bc17223e5ebc030dc2

Photo from Pinterest.

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.”

“The secret of getting ahead is getting started.”

“The only place where “success” comes before “work” is in the dictionary.”

“Wisdom is the reward you get for a lifetime of listening when you would rather have talked. “

“In the long run always do right. This will gratify some people and astonish the rest.”

“It is wiser to find out than to suppose.”

“Never argue with stupid people, the will drag you down to their level and then beat you with experience.”

“Comparison is the death of joy.”

“In a good bookroom you feel in some mysterious way that you are absorbing the wisdom contained in all the books through your skin, without even opening them.”

“Courage is the resistance to fear, mastery of fear, not absence of fear.”

– Mark Twain

Følg BØGER PÅ STRIBE
BLOGLOVIN  FACEBOOK  INSTAGRAM  TWITTER