BØGER JEG GERNE VIL LÆSE

Det er både ret fantastisk og lidt frustrerende, at der er altid er (så mange) bøger, som jeg gerne vil læse. For tiden er det nogle dygtige kvindelige forfattere, der er blevet noteret på min læseliste. Og med undtagelse af Lena Dunham er de alle danske.

Lena Dunham er sej. Så sej at “sej” bliver et fattig ord. NOT THAT KIND OF GIRL er hendes memoirer, der netop er udkommet. I den forbindelse har hun svaret på spørgsmål, her om feminisme, på youtube.


Pia Tafdrup
s nye digtsamling SMAGEN AF STÅL begynder med dette digt, der for et par dage siden, dukkede op i mit news feed på facebook. Digtet satte sig i min hals og blev til en lille klump af sårbarhed og forundring over, hvad man kan beskrive med blot ord. Jeg læste digtet igen og igen, indtil jeg måtte videre fra facebook og internettet. Er nødt til at læse resten af samlingen.

PiaTafdrupHelle Helle er en af mine yndlingsforfattere. I gymnasiet læste jeg hendes novellesamlinger, der lærte mig, hvad ordet kan. Senere skrev jeg opgave om en af hendes romaner. Og i dag har jeg læst næsten alt, hun har skrevet. Så selvfølgelig vil jeg også gerne læse HVIS DET ER.


Suzanne Brøgger
s forfatterskab betyder meget for mig. Så meget at betydningen er lidt personligt. Og nærmest umuligt at forklare og beskrive med blot et par sætninger; men jeg vil forsøge: Jeg beundrer Suzanne Brøggers mod som forfatter og kvinde, og jeg beundrer hendes evne til at skrive og sætte ord på sig selv, samfund og livet. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at læse biografien KRUKKE, der er skrevet af Louise Zeuthen.

Har I læst nogle af de nye udgivelser? 

Besøg forlagene og læs mere om udgivelserne NOT THAT KIND OF GIRL, SMAGEN AF STÅL, HVIS DET ER og KRUKKE.

Billeder og videoer er lånt fra: Link, Link, Link og Link.